Stemme til stofbrugerne

Global Drug Survey ska ge brukare, medier och politiker icke-normativ kunskap om rusmedelsbruk och vanor. 60 000 brukare förväntas delta i kartläggningen och Danmark är i år med som första nordeuropeiska land. Jakob Demant och Laura Krebs Sørensen beskriver projektet.

Global Drug Survey (GDS) er den største uafhængige internetbaserede undersøgelse nogensinde, der har til formål at belyse stofbrug blandt brugere i hele verden. Undersøgelsen giver brugerne mulighed for at sammenligne deres brug af forskellige typer rusmidler med andre brugere fra andre lande. GDS udspringer af et helt årtis international forskning i stoffer og natteliv og støttes af mediepartnere fra fire forskellige kontinenter, herunder The Guardian, NBC, Huffington Post, El Pais og MixMag. Når GDS-2013 er løbet over staben, vil omkring 60.000 brugere på verdensplan have deltaget i undersøgelsen.

Fra de tidligere år har GDS blandt andet skabt vigtig kvantitativ viden, baseret på den største mængde data nogensinde, der eksempelvis belyser nye stoftrends og handlen på internettet via det netop lukkede Silk Road, belyst det stigende forbrug af lægeordineret medicin samt forholdet mellem politik og rusmiddelbrug. Undersøgelserne informerer både brugerne og myndighederne om virkningen af rusmidler, hvilke risici der er forbundet med indtagelsen, og hvordan man kan nedsætte risikoen for at komme til skade eller blive afhængig. Resultaterne skal minde medier og politikere om, at folk der anvender stoffer, først og fremmest er mennesker, der bruger stofferne som en ud af mange forskellige livsstilsaktiviteter. Disse mennesker er meget optaget af at søge de nyeste informationer omkring risici og reflekterer således særdeles meget over forholdet mellem nydelse og risiko.

Intentionen med undersøgelsen er at flytte dagsordnen hen imod en mere nuanceret forståelse af stofbrug, så vi kan give brugere, behandlere, medier og politikere videnskabeligt-funderet ikke-normativ viden omkring rusmiddelbrug. GDS i den forbindelse slår fast, at stofbrug ikke definerer et individ - og at samtaler omkring skadesrisiko nødvendigvis bør ske i relation til samtaler omkring stofnydelse. Ligeledes lægger GDS vægt på at tale om stofbrugere og ikke stofmisbrugere, da både dansk og international forskning viser, at det kun er en mindre del af det samlede antal brugere, som rent faktisk oplever problemer eller kommer helt ud i et decideret misbrug.

 



Indekset er udviklet med henblik på at belyse hvordan de positive og negative egenskaber balanceres og rangeres i forhold til 10 forskellige typer stoffer blandt regelmæssige og rekreative brugere. Brugerne blev i sidste års undersøgelse bedt om at vurdere stoffernes positive og negative egenskaber på en skala fra 1 til 10, og disse holdes i indekset om imod hinanden.


 

I år bliver Danmark, som det første land i Nordeuropa, en del af GDS. Undersøgelsen løber fra 12. november til 20. december 2013 og vil i år sætte fokus på mere end bare de såkaldte hårde stoffer. Også cannabis vil være et centralt tema. GDS vil blandt andet spørge ind til hvordan hashrusen opleves, samt hvordan den optimale følelse af at være skæv bør være. Denne viden kan forhåbentligt være med til at påvirke hashmarkedet således at THC-niveauet i eksempelvis skunk eller indholdet af cannabidiol kan mindskes, som mange bruger ville vælge fra, hvis de havde muligheden. Undersøgelsen vil også spørge ind til brugen receptpligtig medicin og nye psykoaktive stoffer på markedet. Derudover er GDS interesseret i at vide noget om brugerens psykiske og fysiske velbefindende, om deres alkohol- og tobaksvaner, samt forholdsregler i forbindelse med rusmiddelindtag.

Brugere der indtager rusmidler, udsættes sig for en lang række skadesvirkninger. En række af disse er det muligt at undgå med konkret viden om hvordan man passer på sig selv. GDS placerer sig således indenfor den del af rusmiddelforskningen, som beskæftiger sig med skadesreduktion – både blandt brugere, der indtager rusmidler en gang i mellem eller på mere fast basis. Udgangspunktet med denne undersøgelse er også giver mening at arbejde med skadesreduktion for ikke kun de hårdest ramte brugere (fx heroin- eller metadonbrugere), men også de rekreative. Her gælder det om at hjælpe rekreative brugere til at fastholde deres kontrol over stofbruget, så de ikke glider ud problematisk brug.



Ph.d. Jakob Demant, lektor på Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning 

Laura Krebs Sørensen, akademisk medarbejder, Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning.

Publicerad 3.12.2013

Senast uppdaterad

2017-11-16

Nordens välfärdscenter | tel: +46 8 545 536 00 | | En institution under Nordiska ministerrådet