Evidens rummer moralske vurderinger

Ved forældremøder fremlægger forebyggelsespraktikere resultater af undersøgelser, der entydigt viser, at forældre ikke bør servere alkohol for deres børn. Forældrene har imidlertid svært ved at blive enige, især fordi alkohol fortsat spiller en vigtig symbolsk rolle i overgangen fra barn til voksen. Evidens som anbefaler restriktive politikker udrydder ikke den moralske ambivalens, der omgærder alkohol i Danmark.

Traditionelt har dansk alkoholpolitik været relativt liberal sammenlignet med de øvrige nordiske lande. De senere år er der dog kommet stigende politisk bevågenhed på danskernes alkoholforbrug og især på konsekvenserne af unges brug af alkohol. Både politikere og forældre til teenagere vil i princippet gerne følge evidensbaserede anbefalinger til tiltag, der kan nedbringe unges alkoholforbrug, og disse anbefalinger går ganske entydigt i en restriktiv retning: Hvis politikere indfører restriktive politikker – som fx højere aldersgrænser for salg af alkohol – og hvis forældrene indtager en restriktiv holdning til deres børns drikkeri, skulle det ifølge forebyggelseseksperterne kunne bidrage til at nedbringe unges forbrug.

Ikke desto mindre bærer dansk alkoholforebyggelse præg af en grundlæggende moralsk ambivalens. På den ene side vil forældre og politikere gerne gøre noget ved de problemer, der er forbundet med et højt alkoholforbrug blandt unge, og på den anden side spiller alkohol en vigtig rolle i overgangen fra barn til voksen, som gør det vanskeligt at gennemføre de restriktive tiltag, som evidensen foreskriver.


Evidensen bliver af forebyggelseseksperter og praktikere præsenteret som objektive og apolitiske fakta, men i praksis rummer evidens nogle moralske og politiske vurderinger

Som konkret eksempel kan nævnes, at den danske regering for få år siden nedsatte en forebyggelseskommission, der skulle komme med evidensbaserede anbefalinger til nye tiltag på forebyggelsesområdet. Hvad angår alkohol, anbefalede kommissionen blandt andet, at aldersgrænsen for salg af alkohol i detailhandlen blev hævet fra 16 til 18 år. Denne anbefaling blev fulgt op af en beslutning i Folketinget om en differentieret aldersgrænse, der forbød salg af spiritus til personer under 18, mens det fortsat skulle være tilladt at sælge øl og vin til 16-17-årige. Denne differentiering afspejler netop den føromtalte moralske ambivalens.

Tilsvarende kan man spore den moralske ambivalens ved forældremøder i folkeskolens ældste klasser, hvor forældrene diskuterer, hvordan de skal forholde sig til børnenes drikkeri. Kommunale forebyggelsespraktikere fremlægger i den forbindelse resultater af undersøgelser, der viser, at forældre ikke bør servere alkohol for deres børn, og at de bør indtage en restriktiv holdning til alkohol i det hele taget. Ikke desto mindre kan forældrene sjældent blive enige om at følge disse anbefalinger. Forældrenes diskussioner bærer præg af, at de har forskellige værdier i forhold til børneopdragelse, og ikke mindst af at deres børn er forskellige. De entydigt restriktive anbefalinger har vanskeligt ved at tage højde for, at forældre-barn-relationen undergår hastige forandringer – ikke mindst i teenagealderen. For forældrene er spørgsmålet sjældent, hvorvidt deres børn skal begynde at drikke, men snarere hvornår og ikke mindst hvor, med hvem, og hvordan det skal foregå.

I lighed med andre velfærdsområder præges forebyggelsespolitikken af en forestilling om, at videnskabelig evidens kan sætte politikere og andre i stand til at træffe rationelle og effektive beslutninger. Evidensen bliver af forebyggelseseksperter og -praktikere præsenteret som objektive og apolitiske fakta, men i praksis rummer evidens nogle moralske og politiske vurderinger – fx i kraft af opbakningen til restriktive tiltag, der fremmer en bestemt måde at leve på. Indtil videre har den restriktive evidens ikke været i stand til at udrydde den moralske ambivalens, der omgærder alkohol i Danmark.

Morten Hulvej Rod


Detta är ett sammandrag av Morten Hulvej Rods artikel From evidence policy-making to evidence-based parenting? The ambigous role of facts in Danish alcohol prevention, publicerad i den nordiska antologin A Welfare Policy Patchwork - Negotiating the Public Good in Times of Transition.


 


 

Senast uppdaterad

2017-11-16

Nordens välfärdscenter | tel: +46 8 545 536 00 | | En institution under Nordiska ministerrådet