English page Verkkosivu suomeksi

Nyt koreansk samarbejde på velfærdsteknologiområdet

  • Välfärdsteknologi
dec
2014
12

I sommers havde NVCs velfærdsteknologiekspert Dennis C. Søndergård besøg af en delegation fra KIHASA (Korea Institute for Health and Social Affairs). KIHASA, som hører under det Syd Koreanske statsministerium, har fået til opgave at forske i muligheden for at introducere velfærdsteknologi i den koreanske offentlige sektor og har i den forbindelse identificeret Norden som verdens førende på dette område.

Efter et vellykket besøg, fortsatte den gode kontakt imellem NVC og KIHASA og NVC blev således inviteret til at være medarrangør af en stor international konference i Seoul i november. Dennis Søndergård blev inviteret til at holde åbningsoplægget, deltage i planlægningen af konferencen samt til at indgå et formelt samarbejde mellem NVC og KIHASA.

Signing

Derfor rejste Dennis i november til Seoul for at deltage i konferencen, sammen med 3 andre udvalgte Nordiske eksperter. Konferencen var en stor succes og interessen for den Nordiske tilgang på velfærdsteknologiområdet var stor. Dagen efter konferencen afholdte KIHASA en lille ceremoni, hvor Dennis Søndergård og KIHASAs president Byongho Tchoe underskrev en såkaldt MOU – ”Memorandum of Understanding”  – som indebærer en kontinuerlig udveksling af viden imellem de to institutioner indenfor velfærdsteknologiområdet. 

Nordens välfärdscenter | tel: +46 8 545 536 00 | | En institution under Nordiska ministerrådet