Nordisk innovationsnetværk for Velfærdsteknologi, NIW, der er bygget op om en elektronisk netværksplatform, er blevet udviklet i løbet af 2011. Det første tema, velfærdsteknologi til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, er lanceret på netværkets hjemmeside. Temaet, tryghed i hjemmet er på vej, og yderligere to til tre temaer lanceres i 2012.
Arbejdet i netværket koordineres af en nordisk referencegruppe, der bistår Hjælpemiddelinstituttet i Danmark med at lede projektet. Nordisk Ministerråd har, ud over den støtte, der er bevilget fra NVC, bevilget 300.000 DKK pr år i tre år til en udvidelse af netværket, der i højere grad inddrager forskningsinstitutionerne i netværkets arbejde med innovation og vidensdeling. Hensigten med netværket er både at fremme den offentlige anvendelse af velfærdsteknologien og fremme udnyttelsen af det erhvervsmæssige potentiale.
www.welfareinnovation.net