Rejsepolitik og priser
Nordisk Ministerråd afholder en del af de udgifter, der er forbundet med Nordens Velfærdscenter - Uddannelse for Døvblindepersonales uddannelsesaktiviteter. Der opkræves dog en deltagerbetaling, som er specificeret for hver enkelt uddannelsesaktivitet. Prisen dækker kursusafgift og ophold.
Ifølge centrets rejseregler gives en fast refusion til rejsen. Denne refusion modregnes i fakturaen for deltagelse. Rejser arrangeres, bestilles og betales af kursisten/deltageren eller dennes arbejdsplads. Refusionens størrelse er inddelt efter, hvor kursisten/deltageren kommer fra i Norden, og beregnes ud fra arbejdspladsens adresse.
Rejsetilskud per 1/8-2010
For at facilitere bred nordisk deltagelse til vores aktiviteter giver vi et rejsetilskud til deltagere fra Island og Finland samt Sverige nord for Sundsvall og Norge nord for Trondheim.
Dette tilskud er på 2.000,- DKK og modregnes i fakturaen for deltagelse. Rejser arrangeres, bestilles og betales af kursisten/deltageren eller dennes arbejdsplads.
Refusionen beregnes ud fra arbejdspladsens adresse og gælder alle deltagere på NVC Danmarks kurser, konferencer og seminarer – inklusiv ophold på studievilkår. Reglerne gælder dog ikke personer, som vi har forelæserkontrakt med.
IBAN-kontonummer kræves
The European Payment Council har i maj 2005 vedtaget en resolution, der betyder, at alle betalinger i euro til modtagere i EU-landene samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz skal ske direkte til modtagers konto uden unødige forsinkelser og omkostninger. Det betyder, at Nordens Velfærdscenter skal bruge korrekt BIC/SWIFT-adresse og IBAN-kontonummer for at kunne gennemføre betalinger i euro.