Familien - erhvervet døvblindhed og konsekvenser for familien
Mål
Målet med kurset vil være at belyse konsekvenser og udfordringer for familiemedlemmer, når et familiemedlem har/får erhvervet døvblindhed. Forskellige teoretiske perspektiver indenfor nyere familiesociologi vil præsenteres, og endvidere vil der diskuteres, hvordan vi som fagpersoner kan støtte familierne i de ændringsprocesser, som sker, når et familiemedlem har/får et alvorligt kombineret sansetab.
Målgruppe
Målgruppen for dette kursus er alle, som arbejder med personer med erhvervet døvblindhed.
Arbejdsform
Kurset baseres primært på forelæsninger samt drøftelser og diskussioner i mindre grupper eller plenum.
I grupperne vil man diskutere cases og hvilke erfaringer deltagerne har med at arbejde med hele familier eller familiemedlemmer.
Indhold
Hvilke krav/savn/udfordringer kan barn, ægtefælde og øvrige familiemedlemmer møde når et af familiemedlemmerne har døvblindhed?
Hvilke rolleforandringer sker hos familiemedlemmerne, når en i familien har/får et alvorligt kombineret sansetab? Hvilke konsekvenser får dette for familien og for fagpersoner, som har kontakt med de enkelte familiemedlemmer?
At være søskende til døvblindblevne børn. ”At bevare sig selv”.
Kursusleder
Kursusleder er klinisk socionom Bente Enggrav, Norge
Tidspunkt
Kurset afholdes i perioden den 29/11 ‒ 2/12, 2010
Deltagerbetaling
Deltagerbetalingen for kurset er
DKK 3.000,- for ophold
DKK 750,- i kursusgebyr (250,- pr. dag)
Ansøgningsfrist
Ansøgninger skal være registreret senest den 15. juni 2010 - tilmeld dig via menuen til venstre.